Sucraloseog aspartam er begge syntetiske sødestoffer, men der er betydelige forskelle i deres kemiske strukturer og egenskaber.
1. Kemisk struktur
Aspartam er sammensat af naturlige aminosyrer Phenylalanin, Asparaginsyre og Methanol, og dets kemiske formel er C14H18N2O5. Aspartam nedbrydes til komponenter som phenylalanin, asparaginsyre og methanol i vand, så det kan ikke bruges til opvarmning under høje temperaturforhold eller til langtidsopbevaring.
Sucralose er en ny type højintensivt sødemiddel opnået ved klorering af saccharose. Dens kemiske struktur ligner saccharose, men nogle brintatomer er erstattet af klor. Dens kemiske formel er C12H19Cl3O8. Fordi kloratomerne i dets molekyle gør det mindre modtageligt for nedbrydning og absorption af kroppens enzymer, har sucralose ingen effekt på blodsukker og insulinfrigivelse.
2. Natur
sødme
Sødmen af aspartam er omkring 200 gange så stor som saccharose, mens sødmen af sucralose er endnu højere og når omkring 600 gange så stor som saccharose. I faktisk brug, da sucralose er mere sød, er mindre dosering nødvendig for at opnå den samme sødme.
termisk stabilitet
Aspartam er ustabilt over for høje temperaturer og nedbrydes let for at producere ustabile stoffer som phenylalanin og asparaginsyre, så det er ikke egnet til fødevareforarbejdning eller langtidsopbevaring under høje temperaturforhold.
Sucralose er dog relativt stabil under høje temperaturforhold og vil ikke producere skadelige stoffer, så det kan bruges i fødevareforarbejdning under høje temperaturforhold såsom bagning og kogning.
metabolisk kapacitet
Aspartam har en høj opløselighed og kan hurtigt optages af menneskekroppen. Efter at være blevet metaboliseret af leveren i kroppen, producerer den methylenering og oxidative nedbrydningsprodukter. De tilsvarende metabolitter i kroppen indeholder ikke methanol. Derudover har aspartam høj sødme og bruges i en lille mængde, så det vil ikke påvirke sundheden ved normalt indtag.
Sucralose kan ikke fordøjes og optages i menneskekroppen, og det meste af det udskilles i urinen, som er mere stabilt og sikrere end aspartam. Men i ekstremt høje doser kan sucralose også forårsage skade på lever og mave.
Epilog
For at opsummere, selvom aspartam og sucralose begge er syntetiske højintensive sødestoffer, er der betydelige forskelle i deres kemiske strukturer og egenskaber. I praktiske applikationer er det nødvendigt at vælge det anvendte sødemiddel i henhold til forskellige fødevareforarbejdningsbetingelser og anvendelsesscenarier for at opnå den optimale effekt og beskytte forbrugernes sundhed.









